Små ritualer kan give ventetiden sin egen værdi og dagene et genkendeligt holdepunkt. Det gælder især i december, hvor forventningen til juleaften nemt kommer til at fylde mere end selve hverdagen. Men der er forskel på at åbne en lille pakke, læse et kapitel sammen og tænde et lys ved morgenbordet. Valget handler ikke kun om, hvad der virker hyggeligt. Der skal også være plads til traditionen i både tidsplanen og budgettet, og nogen skal holde den i gang, når tirsdagen bliver travl.

Skal små ritualer bygge på gaver eller fælles tid?

En lille gave har en tydelig begyndelse og slutning. Papiret bliver åbnet, indholdet undersøgt, og dagens overraskelse er afsløret. Det passer til familier med korte morgener og børn, der holder af noget konkret at glæde sig til. Til gengæld kræver en pakkekalender indkøb og indpakning på forhånd. Selv små beløb kan fylde i budgettet, når der skal købes ind til mange dage. Og et fælles »udforsk sortimentet« kan blive en anledning til at tale om, hvilke små gaver der faktisk vil blive brugt.

Et fælles ritual kræver sjældent lige så mange indkøb, men nogen skal være til stede. Ti minutters højtlæsning efter aftensmaden kan ikke forberedes helt færdigt i november. Tiden skal findes på dagen. Til gengæld slutter oplevelsen ikke nødvendigvis, når bogen lukkes. Historien kan dukke op i samtalen igen næste morgen.

Vælg gaven, hvis glæden især ligger i overraskelsen og den lille genstand. Vælg den fælles stund, hvis I savner en anledning til at samles. De to ting kan også kombineres. En ny æske farveblyanter den første søndag kan bruges til flere eftermiddages tegninger, uden at hver dag behøver sin egen pakke.

Daglige holdepunkter eller få større stunder

Et dagligt ritual giver en særlig rytme. Den samme sang ved morgenbordet eller et enkelt kryds på en kalender viser, at endnu en dag er gået. Gentagelsen kan i sig selv være det, børnene glæder sig til, så indholdet behøver ikke at skifte. Skal ritualet passe ind før skole og arbejde, er to eller tre minutter mere realistisk end en aktivitet, der kræver forklæder og oprydning.

En ugentlig stund giver andre muligheder. Søndag eftermiddag kan der være plads til at bage, klippe papirpynt eller gå en tur for at se på julelys. Til gengæld bliver der længere mellem holdepunkterne. Bliver en søndag aflyst, kan skuffelsen derfor også være større.

Vælg efter ugens faktiske rytme frem for kalenderens ledige felter. Har I skiftende arbejdstider eller børn, der bor på to adresser, kan to faste dage om ugen passe bedre end alle decemberdage. Et ritual mister ikke sin betydning, fordi det kun finder sted onsdag og lørdag. Det afgørende er, at deltagerne ved, hvornår det kommer igen.

Overraskelser eller en plan, alle kan se

En lukket kuvert vækker nysgerrighed. Måske gemmer den på aftenens historie, en lille opgave eller beskeden om, at der skal bages boller. Overraskelsen giver en tydelig anledning til at samles, men kan også skabe forventninger, som er svære at indfri. Hvis gårsdagens kuvert rummede en biograftur, kan dagens papirklip virke beskedent, selv om aktiviteten var valgt med omhu.

En synlig plan fungerer anderledes. Når der står højtlæsning mandag og bagning lørdag, kan alle nå at indstille sig på det. Børnene kan finde en bog frem eller spørge, om en ven må være med. Og et fælles »se julegaver her« kan blive en fast anledning til at tale om gaveønsker, uden at der behøver at blive købt noget. Til gengæld forsvinder spændingen ved først at få dagens aktivitet afsløret i sidste øjeblik.

Der er tre enkle former at vælge mellem:

• En lukket seddel, hvis selve afsløringen er en del af glæden.
• En synlig ugeplan, hvis forberedelse og klare aftaler betyder mest.
• En kendt aktivitet med en lille ukendt detalje, eksempelvis højtlæsning fra en bog, som en anden har valgt.

Lad gerne aktiviteterne have nogenlunde samme omfang, så forskellen mellem dagene ikke kommer til at fylde mere end selve oplevelserne.

Hjemmets gentagelser eller små ture ud

Et ritual derhjemme kræver ikke mange forberedelser. I kan sætte jer med hver sin kop, finde et puslespil frem eller høre den samme julesang uden først at lede efter vanter. Det passer især godt til hverdage, hvor aftensmad, lektier og sengetid allerede deler timerne mellem sig. Ulempen er, at hjemmets andre opgaver let blander sig. En vaskemaskine bipper, og nogen får øje på madkasserne på køkkenbordet.

En lille tur skaber et tydeligere skift fra hverdagens gøremål. At gå hen til et bestemt vindue med julepynt eller tage en runde om boligblokken kan markere, at I nu laver noget sammen. Turen behøver ikke at have en café eller en butik som mål. Et fast sted at standse kan være nok.

Valget afhænger blandt andet af, hvor meget transport og påklædning fylder hos jer. Med et træt børnehavebarn kan et kvarter i sofaen være mere indbydende end endnu en tur ud. Har familien været indenfor hele eftermiddagen, kan gåturen derimod være noget at glæde sig til. Aftal en indendørs erstatning, før regnen kommer.

Fælles rammer eller plads til forskellige ønsker

Det fælles ritual kan se enkelt ud på papiret og alligevel passe forskelligt til dem, der deltager. Ét barn vil synge, et andet synes, at sang foran resten af familien er pinligt. En voksen vil gerne læse højt, mens en anden først kommer hjem tæt på sengetid. Hvis alle skal gøre præcis det samme på præcis samme måde, kan formen komme til at stå i vejen for samværet.

En fælles ramme med valgmuligheder giver mere spillerum. Alle kan sidde ved bordet i ti minutter, mens nogle tegner, og andre lytter til en historie. På en gåtur kan børnene skiftes til at vælge ruten. Tidspunktet og selskabet er fælles, men der er plads til at deltage på forskellige måder.

For mange valgmuligheder kan dog føre til en ny forhandling hver dag. Afgræns derfor valget til to konkrete muligheder. Skal vi læse eller høre musik? Skal turen gå forbi torvet eller legepladsen? Lad også deltagelsen være fleksibel. Den, der lytter fra sofaens anden ende, kan godt være med uden at synge eller klippe.

Et fast ritual eller en tradition, der kan skifte form

Nogle ritualer lever af, at detaljerne gentager sig. Den samme kop kommer frem, sangen begynder på samme tidspunkt, og historien læses i den samme stol. Genkendeligheden kræver ingen nye påfund. Når forventningen netop er knyttet til gentagelsen, er der ingen grund til at udskifte indholdet for variationens skyld.

Andre ritualer fungerer kun i en bestemt periode. Et barn, der elskede at lede efter en skjult nisse, vil måske året efter hellere vælge musik til aftensmaden. Her kan tidspunktet bevares, mens aktiviteten ændres. Så slipper familien for at vælge mellem at fortsætte noget, der føles påtvunget, og at droppe den fælles stund helt.

Giv en ny tradition en afgrænset prøveperiode, eksempelvis de første to weekender i december. Læg mærke til, om nogen selv efterspørger den, og hvor meget forberedelse den kræver. Hvis papirklip giver mere oprydning end fornøjelse, kan materialerne blive i skuffen næste gang. Behold måske teen, musikken og de ti minutter ved bordet. Måske var det netop den del, alle ventede på.